Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehave

Græshopperne er børnehusets børnehaveafdeling.

Børnene er delt op i 2 grupper:

Orange: de 2-4 årige

Blå: de 4- 6 årige

Goddag og farvel:

Børnene skal altid modtages af personalet. Ligeledes er det meget vigtigt, at børn og forældre siger farvel til os, inden de går hjem, så vi ved, hvilke børn der er afhentet.

Derudover har vi en Info-skærm i garderoben, hvor forældre skal tjekke deres børn ind og ud hver dag.

Garderobe:

Hvert barn har sin egen garderobeplads. Her kan overtøj hænge fra dag til dag. Der er også plads til ekstra skiftetøj.

Middagssøvn:

Har jeres barn brug for at sove en middagssøvn - er der mulighed for dette.

Børnehuset har dyner og soveposer, I skal selv medbringe evt. sovedyr og sut.

Forældresamarbejde:

For at børn og forældre kan få en god tid i børnehuset er et godt samarbejde vigtigt. Vi har fokus på at have en åben og respektfuld dialog med forældrene omkring deres barns udvikling.

Der er altid mulighed for snak, desuden indkaldes forældre til en samtale 1 gang om året, hvor vi drøfter barnets udvikling.

Arrangementer: 

Sommerfest for børn, søskende og forældre .

Forældremøde i september/oktober.

Forældrekaffe.

Kirkegang og julemiddag.

Fastelavn.

Børnehavens fødselsdag d. 1. marts.

Pædagogik:

Du kan læse mere om vores pædagogik i den pædagogiske læreplan. Den findes under menupunktet Dokumenter.