I Børnehuset serverer vi mad, der følger årets gang og vi bruger årstidens frugt og grønt

I Børnehuset følger vi gældende kostråd.

Børnehusets madordning:

Morgenmad består havregryn/havregrød, rugfras og cornflakes. 

Formiddagsfrugten består af frugt eller gulerødder.

Frokosten består af rugbrød, pålæg, små lune retter og grønt. En gang om ugen serveres varme retter.

Eftermiddagsmad består af frugt, brød o.lign.

Drikkelse: til morgenmaden serveres mælk og/eller vand. Resten af dagen serveres vand.

KOSTPOLITIK:

Mange undersøgelser har vist, at madvaner grundlægges tidligt i barndommen og at den tidlige ernæring har betydning for vækst og udvikling.

Viden underbygger, at kosten har betydning for, hvor veloplagte børn er i dagligdagen. Hensigtsmæssig kost styrker deres opmærksomhed og evne til at lære, hvilket også har betydning for deres personlige, sociale og faglige udvikling.

Sunde kostvaner bidrager til forebyggelse af velfærdssygdomme senere i livet.

Sund kost handler dog om mere end selve maden. Det drejer sig også om, hvordan maden serveres og i hvilken udstrækning børnene selv deltager i tilberedningen, om spisningen foregår i en rolig og hyggelig atmosfære og hvordan maden indgår i de pædagogiske aktiviteter.

Et måltid handler ikke kun om at tilfredsstille basale ernæringsmæssige behov. Forarbejdet til måltidet – borddækning, servering og spisning, består af en række praktiske og sociale processer som børnene deltager i.

I tilberedningen af måltider kan børnene eksperimentere med smags-, duft- og følesans. Desuden styrker børnene deres sanser og motorik ved at skære, snitte, røre, ælte og forme maden, samtidig bliver de inspireret af dufte, mængder, farver osv.  – og så kan det hele spises til slut.

Forældrene har hovedansvaret for børnenes sundhed, herunder deres mad- og måltidsvaner. Børnehusets kostpolitik har til formål at støtte dem i varetagelsen af dette ansvar. Den sigter imod, at forældre og pædagoger sammen højner standarden for sunde, velsmagende måltider og fremmer børnenes lyst til samvær og udvikling af sociale færdigheder i forbindelse med måltidet.

Den vigtigste forudsætning for udvikling af sunde mad- og måltidsvaner er, at der skabes en bevidst forståelse og interesse for betydningen af dette. At vi ud fra en sundhedsfremmende tankegang ser en sammenhæng mellem kosten og madkulturens betydning for det enkelte barns trivsel, udvikling og sundhed.

Omkring måltidet mødes forskellige madvaner og traditioner. Maden kan på den måde bruges til at fremme gensidig forståelse.

Mål:

Børnehusets personale samarbejder med forældre og børn om de måltider der indtages i børnehuset. Personalet er samtidig rollemodeller for børnene og bidrager også på denne måde til at børnene erhverver sig gode mad- og måltidsvaner.

På baggrund af dette er det børnehusets mål:

• At der etableres et tæt og respektfuldt samarbejde med forældre om de måltider barnet indtager i børnehuset.
• At børnene erhverver sig viden om kostens sundhedsmæssige betydning
• At måltider der indgår i børnehusets madordning er varieret og følger levnedsmiddelstyrelsens anbefalinger om sammensætning og kvalitet
• At måltider der indtages i børnehaven forbindes med tryghed, æstetik og nydelse og har deltagende voksne som forbillede
• At øge sammenhængen mellem kost og sundhed i børnenes hverdag
• At børnene får forståelse for sammenhængen mellem krop, kost, motion og velvære
• At vaner om tilstrækkelig væske dagen igennem indarbejdes, så børnene ikke kun indtager væske, når tørsten er meget tydelig.
• At børnene hjælpes til at værdsætte, at måltidet behøver respekt og tid, så kroppen er endnu bedre i stand til at lege
• At håndhygiejne indarbejdes som en naturlig del af optakten til og efter ethvert måltid

Tiltag

Vejledning om gode mad- og måltidsvaner rettes mod det enkelte barn, samtidig med, at den er behovsorienteret og udtrykker respekt for barnet og kulturelle traditioner.

Ud fra ovenstående mål sættes følgende tiltag i værk:

• Der udarbejdes sammen med bestyrelsen principper for, hvad børnehavens madordning skal indeholde og hvordan der tages hensyn til forskellige madkulturer 
• Der afholdes maddage, hvor børnene deltager i for- og tilberedelsen
• De fysiske og sociale rammer omkring måltiderne tilrettelægges så de bidrager til afvikling af disse i en rolig og varm atmosfære.
• Der sættes fokus på kostmæssige traditioner, der knytter sig til fødselsdage, højtider, årstider mv.
• Der arbejdes med sundhedslære, som lærer børnene om ernæringsrigtig kost og motiverer dem til samtidig at bevæge sig.
• Der arbejdes med forståelse for kroppens funktioner
• Der laves emne uger, der tager udgangspunkt i kost, krop og sundhed
• Der sikres børnene adgang til drikkevand under hygiejniske former

Tegn

Ud fra de tiltag der sættes i værk forventer vi at se følgende tegn:

• Børnene opnår viden om sund kost
• Børnenes koncentration og indlæringsevne er god
• Børnene får en positiv udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer